Udbytte af sponsorat via netværk

04-02-2010 10:31:23

Sponsorater i AGF står primært på tre ben: eksponering, hospitality og netværk. Se her, hvordan en af AGF's sponsorer får udbytte af det netværk, AGF og Århus Elite tilbyder.

- Det er uden tvivl Østjyllands førende netværk. Der sidder mange beslutningstagere fra store virksomheder.

Sådan siger Klaus Leffers, salgs- og marketingschef hos Valeur TeleMarketing A/S, der er Erhversklub-sponsor i AGF Fodbold og medlem af Århus Elites Netværksgrupper.

I netværksgrupperne mødes repræsentanter for mere end 200 virksomheder hver 14. dag – eller én gang om måneden i den nystartede Netværksgruppe 6 – for via ’networking’ at skabe samhandel og mersalg.

Og netværksgrupperne fungerer efter hensigten. I 2008 (tal for 2009 er i øjeblikket ved at blive indrapporteret) skabte aktiviteterne i netværksgrupperne omsætning for i alt 24 millioner kroner for de dengang 140 medlemmer. Et medlemstal der siden er vokset til over 200.

Fantastisk start
Klaus Leffers har siddet i netværksgrupper i forskellige sammenhænge og blev i første om gang interesseret i Århus Elites netværk, fordi der sidder repræsentanter for flere store firmaer.

- Det er typisk mennesker med et bredt og interessant netværk. Derfor valgte vi at komme med på prøve på tre møder, og vi syntes, det så rigtig spændende ud og trådte derfor ind som medlem, fortæller Klaus Leffers.

- Vi gik ind i netværket velvidende, at det tager tid, før ting begynder at ske. Men det varede kun tre uger, inden vi fik en stor ordre gennem netværket. Et medlem af en af de andre grupper søgte et telemarketingfirma, og så fik vi kontakt via netværkskoordinatoren.

Og lige siden har Valeur haft gavn af netværket.

- Vi er en virksomhed, der dækker bredt. Så godt som alle har brug for opsøgende salgsarbejde, og her kan vi komme ind i billedet. Vi har fået ordrer fra andre medlemmer og via deres netværk, siger Klaus Leffers.

Networking er vejen til succes
Han understreger, at resultaterne ikke kommer af sig selv. Et medlemskab af netværksgrupperne er ikke ensbetydende med et større salg. Men udnytter man sit medlemskab aktivt, er der mange gevinster at hente.

- Jeg har fået et meget bredere netværk og flere gode bekendtskaber. Det er ikke kun på møderne i grupperne, vi ses. Nu var der for eksempel fodboldturneringen for sponsorer for nylig (Faxe Kondi Indoor Cup den 22. januar med deltagelse af 30 hold fra sponsorvirksomheder, red.), og der er morgenfodbold i netværket og andre aktiviteter, som gør, at man mødes i halvprivate sammenhænge. De relationer, man opbygger, betyder meget. Min anbefaling til andre medlemmer er helt klart: Deltag i så meget som muligt. Det er dét, der giver udbytte i sidste ende, mener Klaus Leffers og fremhæver samtidig den velvillighed, der hersker i grupperne.

- Alt andet lige er folk meget imødekommende og vil gerne hjælpe. Det er jo gerne sådan, at hvis man hjælper andre og giver dem noget, så får man det ti gange igen.


Få mere at vide om Århus Elite Netværk på www.aaenet.dk


Er du interesseret i høre mere om sponsormulighederne i AGF, er du meget velkommen til at kontakte key account manager Jan Lindegaard på jl@aarhus-elite.dk.




Billedet: Klaus Leffers, th., ved et handelsmøde for sponsorer i Århus Elite Netværk.

Andre nyheder

08-09-2010 11:45:12 |
07-09-2010 16:01:52 |
06-09-2010 20:56:58 |
06-09-2010 15:31:11 |
06-09-2010 11:39:39 |
05-09-2010 19:15:10 |
05-09-2010 11:40:23 |
03-09-2010 16:06:07 |
03-09-2010 15:28:34 |
03-09-2010 09:59:04 |
27Anders Kure
PositionForsvar
Kampe134
Mål3
Født12-09-1985
Debut16. august 2003 mod FC Midtjylland (h) i superligaen
SponsorTechnical-Vision

Tilmeld dig AGF's nyhedsbrev

Vil du gerne holdes opdateret på alle de seneste nyheder omkring klubben og holdet så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

Netværk
Online billetsalg
Blue Corner Club
Søren Jensen
AGF søger frivillige