Esbjerg - AGF

Kampens resultat: 3 - 2

Dato: 28. september 2009
Klokken: 19:00
Tilskuere: 15053
Dommer: Kenn Hansen

Kampreferat

Højdramatisk kamp endte uden pointudbytte

Trods en mand i undertal i hele anden halvleg havde AGF point indenfor rækkevidde i mandagens udekamp mod Esbjerg. I sidste ende måtte Erik Rasmussens tropper dog indkassere et 2-3-nederlag.


I en fremragende kulisse udspillede sig en rigtig mandfolkedyst i mandagens SAS Liga-kamp mellem Esbjerg og AGF. Der blev givet og taget af et godt hjerte, og adrealinen kogte hos begge mandskaber. At det så udmøntede sig i otte advarsler til AGF og to til hjemmeholdet kan være svært at forstå, men de godt 15.000 tilskuere blev under alle omstændigheder vidner til en både højdramatisk og spændende kamp.

Der skulle ikke gå mange minutter, før de første chancer opstod. Efter fem minutter fik Nando Rafael en stor hovedstødschance ved bagerste stolpe, men timingen manglede i hans opspring. Minuttet efter udløste et hurtigt taget indkast en friløber til Søren Rieks i venstre side. Steffen Rasmussen kom dog godt ud af sit mål og afværgede forsøget.

Stilen var hermed lagt for resten af kampen, og i det 14. minut faldt den første scoring. Et frispark fra Jakob Poulsen i venstre side blev rettet af af en Esbjerg-forsvarsspiller og røg i mål. 1-0 til AGF, og stemningen steg et par decibel i udebaneafsnittet.

Desværre varede føringen kun kort, for fem minutter senere bragte Tim Janssen balance i regnskabet. Et hjørnespark resulterede i et større klumpspil tæt under mål med flere kontraer, og tilsidst lykkedes det Esbjergs hollandske angriber med hovedet at snitte bolden over stregen.

Esbjergs udligning førte i en kort periode til et lille overtag til hjemmeholdet. Ret hurtigt fandt kampen dog tilbage til sit normale leje med højt tempo og masser af duelspil.

Der skulle da også et lidt unødvendigt boldtab til, at Esbjerg bragte sig i front. De kontrastærke vestjyder fangede de fleste af AGF-spillerne i en hurtig omstilling, og på Kevin Conboys indlæg kunne Tim Janssen fordoble dagens målhøst.

En kold dukkert for AGF-spillerne, men de lod sig dog ikke slå ud. I overtiden lykkedes det en ihærdig Jakob Poulsen at bryde igennem i højre side af målfeltet, og trods mange forsvarsspillere omkring sig formåede han at passere Lars Winde i Esbjerg-målet. 2-2 og kampen levede for alvor.

AGF's sejrschancer skulle dog få et alvorligt knæk kort ind i anden halvleg. Frederik Krabbe pådrog sig sin anden advarsel og måtte således forlade banen.

Nu skulle man tro, at hjemmeholdet ville sætte sig på kampen. Det skete også, men først fik en fremragende spillende David Devdariani en gylden mulighed for at bringe sit hold i front. Georgieren slap igennem i højre side, men alene med Lars Winde overplacerede han sin afslutning.

Kort efter blev Nando Rafael byttet ud med Anders Nielsen, der dermed fik sin debut i AGF-trøjen. Han overtog højreback-positionen, og AGF spillede nu en 4-4-1 med ligeledes indskiftede Dioh Williams som den enlige angriber. En formation, som holdt godt stand og ikke gav chancer væk. Kun på dødbolde var hjemmeholdet farlige, og det var da også et hjørnespark, der udløste dét, der skulle vise sig at blive sejrsmålet i det 73. minut. På kanten af feltet flugtede Jesper Jørgensen en returbold fladt i mål uden chance for Steffen Rasmussen. 3-2-føring til Esbjerg, og nu så det for alvor sort ud for AGF'erne.

De smed dog ikke håndklædet i ringen. Dioh Williams havde et par fremragende aktioner, som dog kun blev ved lige-ved-og-næsten, og i de døende minutter fik Dan Thomassen et nærgående hovedstødsforsøg, som dog ikke voldte Lars Winde problemer.

I bestræbelserne på at fremtvinge en udligning gav det også åbninger i den anden ende af banen, men bortset fra et par nærgående forsøg fra Jesper Lange formåede hjemmeholdet ikke at lukke kampen definitivt.

De 3-2 var dog nok til sejren, for efter fire minutters overtid fløjtede dommer Kenn Hansen opgøret af, og det tredje nederlag i træk var dermed en realitet. På mange måder et bitter nederlag, for selvom hele anden halvleg blev gennemført med en mand i undertal var et uafgjort resultat indenfor rækkevidde. AGF-spillerne viste høj moral og formåede at bevare spændingen til de døende sekunder.

Scoringer

Min Score Spiller Klub
14. 0-1 Mikkel Vendelbo (selvmål) Esbjerg
20. 1-1 Tim Janssen Esbjerg
39. 2-1 Tim Janssen Esbjerg
45. 2-2 Jakob Poulsen AGF
74. 3-2 Jesper Jørgensen Esbjerg

Kort

Min Kort Spiller Klub
9. Jerry Lucena AGF
28. Andreas Klarström Esbjerg
42. Nando Rafael AGF
44. Frederik Krabbe AGF
47. Frederik Krabbe AGF
73. Michael Lumb AGF
86. Anders Kure AGF
87. Jesper Lange Esbjerg
87. David Devdariani AGF

Udskiftninger

Min Spiller ind Spiller ud
46. Dioh Williams Peter Graulund
54. Anders Nielsen Nando Rafael
82. Jeremiah White Jerry Lucena

Startopstilling

Steffen Rasmussen
Anders Kure
Frederik Krabbe
Michael Lumb
Dan Thomassen
Jakob Poulsen
Benny Feilhaber
David Devdariani
Jerry Lucena
Nando Rafael
Peter Graulund

Tidligere indbyrdes opgør

Sæson Dato Hjemme - Ude Resultat Info
2009-2010 31-03-2010 Esbjerg - AGF 0 - 4 Info
2009-2010 07-12-2009 AGF - Esbjerg 1 - 1 Info
2008-2009 14-05-2009 AGF - Esbjerg 3 - 1 Info
2008-2009 22-03-2009 Esbjerg - AGF 1 - 0 Info
2008-2009 05-10-2008 Esbjerg - AGF 1 - 0 Info
2007-2008 15-05-2008 Esbjerg - AGF 0 - 1 Info
2007-2008 30-03-2008 AGF - Esbjerg 0 - 1 Info
2007-2008 30-07-2007 Esbjerg - AGF 2 - 2 Info
2005-2006 07-05-2006 Esbjerg - AGF 1 - 3 Info
2005-2006 02-10-2005 AGF - Esbjerg 2 - 2 Info
2005-2006 11-09-2005 Esbjerg - AGF 0 - 1 Info
2004-2005 01-05-2005 AGF - Esbjerg 0 - 1 Info
2004-2005 24-10-2004 Esbjerg - AGF 3 - 1 Info
2004-2005 03-10-2004 Esbjerg - AGF 1 - 2 Info
2003-2004 09-05-2004 AGF - Esbjerg 4 - 1 Info
2003-2004 21-03-2004 Esbjerg - AGF 3 - 3 Info
2003-2004 27-07-2003 Esbjerg - AGF 2 - 0 Info
2002-2003 18-06-2003 AGF - Esbjerg 1 - 1 Info
2002-2003 06-04-2003 Esbjerg - AGF 4 - 1 Info
2002-2003 04-08-2002 AGF - Esbjerg 2 - 2 Info
2001-2002 24-03-2002 Esbjerg - AGF 2 - 0 Info
2001-2002 26-11-2001 AGF - Esbjerg 1 - 6 Info
2001-2002 24-09-2001 Esbjerg - AGF 4 - 1 Info
19Jens Gjesing
PositionForsvar
Kampe133
Mål9
Født13-01-1986
Debut21. novmber 2004 mod Brøndby IF (u) i SAS Ligaen
SponsorAGF-fan Benjamin Veinholt

Tilmeld dig AGF's nyhedsbrev

Vil du gerne holdes opdateret på alle de seneste nyheder omkring klubben og holdet så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

Netværk
Online billetsalg
Blue Corner Club
Søren Jensen
AGF søger frivillige