Start-11'eren mod Hønefoss

26-02-2010 13:09:43

Lørdag spiller AGF den sidste testkamp på La Manga. Det er samtidig den sidste mulighed for at pudse formen af inden forårspremieren mod FC København, og det bærer startformationen præg af.

Trænerteamet har således valgt at stille med tæt på den pt. stærkeste opstilling i lørdagens kamp mod norske Hønefoss.

Start-11'eren ser således ud:


Steffen Rasmussen

Frederik Krabbe - Jens Gjesing - Anders Kure - Dennis Cagara

Stephan Petersen - Kasper Povlsen - Jerry Lucena - David Devdaraini

Dioh Williams

Peter Graulund


Peter Graulund fik et lille skrub til dagens træning og valgte for en sikkerheds skyld at få is på foden med det samme, men hans deltagelse i morgendagens kamp skulle ikke være i fare.

Indholdet af dagens træning bestod blandt andet af spil på en halv bane, sprintøvelser og 11 mod 11 med fokus på presspillet og dybe stikninger. Enkelte spillere havde også specialtræning med A+træner Casper Bugge. Således øvede Frederik Krabbe indlæg, som David Devdariani skulle heade i mål, og i den sidste del af træningen havde Dioh Williams afslutninger fra forskellige vinkler på programmet.

Mens morgendagens start-11'er afslutningsvis indøvede dødbolde, fik en lille flok spillere pulsen gevaldigt op ved at spille 3 mod 3 plus keepere på en meget lille bane. Det ene hold bestod af Anders Rasmussen, Alexander Jackson Møller, Dennis Høegh og Mikkel Kirkeskov, og de mødte Jesper Rask, Casper Sloth, Anders Nielsen og Erik Rasmussen. Efter godt tyve minutters spil trak cheftrænerens hold sig sejrrigt ud af dysten. Dog til store protester fra Anders Rasmussen, der mente, at tiden var udløbet på et tidspunkt, hvor hans hold havde ført. Men det er jo netop en cheftrænerens privilegium, at man kan vælge, hvor lang tid træningen skal vare - underforstået man bliver ved, indtil man har fundet den rette vinder....

Bortset fra Ulrik Lindkvist, der er sygdomsramt, deltog alle spillere i træningen. Kim Madsen og Dan Thomassen var dog begge på skånekost hos fysioterapeut Søren Pallesen. Thomassen for første gang iført fodboldstøvler efter sit ankelvrid, og det så ikke ud til, at han var hæmmet af skaden i de øvelser, han blev kørt igennem.

Andre nyheder

10-09-2010 14:55:17 |
10-09-2010 11:34:19 |
09-09-2010 20:41:10 |
08-09-2010 11:45:12 |
07-09-2010 16:01:52 |
06-09-2010 20:56:58 |
06-09-2010 15:31:11 |
06-09-2010 11:39:39 |
05-09-2010 19:15:10 |
05-09-2010 11:40:23 |
21Jerry Lucena
PositionMidtbane
Kampe106
Mål3
Født11-08-1980
Debut18. juli 2007 mod Horsens AC (h) i superligaen
SponsorÅrhus Charter

Tilmeld dig AGF's nyhedsbrev

Vil du gerne holdes opdateret på alle de seneste nyheder omkring klubben og holdet så tilmeld dig nyhedsbrevet herunder.

Netværk
Online billetsalg
Blue Corner Club
Søren Jensen
AGF søger frivillige